De fleste har sikkert prøvet at spille poker i den ene variant eller den anden – for selvom Texas Hold’Em helt suværent er den mest populære variant af spillet både blandt de professionelle, amatør- og hyggespillerne og på nettet, så findes der faktisk en del andre varianter af poker, som opstod i tidernes morgen, da poker begyndte at blive et populært og relativt udbredt spil.

Selvom der findes en hel del forskellige historier omkring, hvordan og hvorhenne pokerspillet opstod, så er den gængse opfattelse, at det startede i den amerikanske delstat Louisiana i den berømte (og berygtede) by New Orleans. Her skulle det efter sigende været startet engang i begyndelsen af 1800-tallet, men den form for poker, som de tidlige pokerpionere spillede, var slet ikke i nærheden af de varianter af spillet, vi kender i dag. Vi skal faktisk helt hen til 1856, før poker begyndte at udvikle sig i takt med at det gradvist blev mere og mere populært og cirka 85 år efter begynder spillene at ligne vores nutidige udgaver. Her blev varianter som Texas Hold’Em, Omaha, og 7 Card Stud udviklet, og det er disse spil, der den dag i dag stadig er enormt populære.

Vi har tidligere talt meget om Omaha og Texas Hold’Em, og i denne artikel skal vi dykke lidt ned i spilvarianten 7 Card Stud.

7 Card Stud
Kært barn har mange navne og 7 Card Stud bliver blandt andet også kaldt Seve-Toed-Pete eller Down The River. Det er en af de ældste varianter af pokerspillet, og det har ikke ændret sig særlig meget, siden man begyndte at spille det. 7 Card Stud er en del af det elitære spil H.O.R.S.E, som er en mixed-game variant af poker bestående af Hold’Em, Omaha Hi/Low, Razz (7 Card Stud low), Stud (7 Card Stud high), og Eight or Better (7 Card Stud high-low). Det er en variant, der mest bliver spillet ved de helt store turneringer, hvor det kun er de professionelle, der har adgang, og her spiller 7 Card Stud altså en stor rolle. Lad os lige gå lidt mere i dybden med dette spændende spil.

Reglerne
Der kan være alt fra to til otte spillere, men hvis man spiller otte personer, så bliver reglerne lidt tricky, fordi der skal højde for, hvor mange der potentielt folder, og hvor mange kort der i så fald vil være tilbage. Hvis spillerne er meget dygtige og relativt let kan forudse et spils bane, så kan der i visse tilfælde også spilles med ni deltagere. Men det mest normale og det, der er nemmest at starte med, er et sted mellem to og syv eller otte spillere.

Ligesom i nogle andre former for poker, så starter man med en ante. En ante er et lille, tvunget beløb, som skal betales ved spillets start. Beløbet er (modsat blinds som i for eksempel Hold’Em) det samme for alle, og det skal betales for at sikre, at deltagerne ikke bare folder unødvendigt, så snart indsatsrunden når om til dem. Når dette lille beløb er betalt, kan spillet begynde. Spillet går essentielt ud på, at alle spillere får tre lukkede kort og fire åbne (opadvendte) kort. Derefter skal hver spiller bruge sine 7 kort til at danne den bedst mulige hånd ud af fem af kortene.

Efter en spiller har betalt ante, gives der kort, hvorved hver spiller får to lukkede og et åbent kort. Dette bliver efterfulgt af den første budrunde, hvor spilleren med det laveste kort almindeligvis skal placere endnu et tvungent bet kaldet bring-in – herefter falder buddene med uret rundt. Når denne første budrunde er overstået, tildeles de resterende spillere hver et åbent kort, og anden budrunde følger. I anden og følgende budrunder starter den højeste synlige hånd buddene, og der er ikke noget tvungent bet. Efter anden budrunde tildeles hver af de resterende spillere endnu et åbent kort efterfulgt af tredje budrunde. Herefter uddeles endnu et åbent kort efterfulgt af fjerde budrunde. Efter fjerde budrunde tildeles hver af de tilbageværende spillere hver et lukket kort, og efter denne uddeling af det sidste kort følger den femte og sidste budrunde. Hvis der er mere end en spiller tilbage efter denne sidste runde, foretages der showdown, og den højeste pokerhånd vinder puljen. Hvis der ved uddelingen af det sidste kort til hver spiller ikke er tilstrækkeligt med kort tilbage, således at hver spiller kan gives et kort (som det ofte ses ved otte eller flere spillere), lægges i stedet et fælles kort åbent på bordet, og dette fælles kort kan alle spillere anvende sammen med deres 6 øvrige kort til at danne den bedste hånd. 7 Card Stud spilles næsten altid som limit, det vil sige med faste budrunder.

At danne den bedste hånd
De kort, man får tildelt i de forskellige runder, har selvfølgelig en stor indflydelse på en spillers vinderchancer, men der er faktisk en del flere kombinationer af hænder, end de fleste lige ved. Faktisk så er der ved hver runde et stort nummer af forskellige, mulige kombinationer, men kun et fåtal af dem har nogen rigtig værdi ved showdown. Nu vil vi lige gennemgå de forskellige mulige hænder og se på, hvordan man samler en vinderhånd.

Vi starter med en Royal Straight Flush, sombestår af fem kort i samme kulør og i numerisk orden startende ved 10. Det kan for eksempel være hjerter 10, hjerter knægt, hjerter dame, hjerter konge, og hjerter es. Det er også muligt at få en såkaldt Straight Flush, som også er fem kort i samme kulør og i numerisk orden, men her er det i stedet for eksempel klør 5, klør 6, klør 7, klør 8, og klør 9 – eller tilsvarende. Fire ens er som navnet antyder fire ens af den samme slags, men af forskellig kulør. Det kan være fire damer, femmere, eller fire essere. Du kan også få et Fuldt hus, som består at et par og tre ens, som for eksempel to knægte og tre damer. En Flush er fem kort i samme kulør, og en Straight er fem kort i numerisk rækkefølge, men ikke i samme kulør. Der er tre ens, som er tre kort af samme slags (for eksempel tre knægte), to par, som for eksempel kan være to konger og to niere, et par, som kun er et enkelt par, som for eksempel to damer, og til slut så kan spillere med det højeste kort vinde puljen, hvis der ikke er nogle af de andre spillere, der har en vindende hånd.

Bluffing og god skik ved bordet
Når man ser de allerbedste spillere, så ser de næsten ikke ud til at bevæge ansigtet. Mange har kasketter og solbriller på for at maskere deres ansigtstræk. De kan nemlig lynhurtigt aflæse en modstanders kropssprog og sørger samtidig for, at det er så svært som muligt for modstanderne at aflæse deres. En rigtig god pokerspiller kan se igennem en modstanders facade og kan afkode denne persons tell. Et tell er som regel små ændringer i kropssproget, der ufrivilligt kommer til udtryk, når personen har en god hånd. Du kan ofte også opfange noget baseret på størrelsen på dine modstanders bets, men det kan ofte svært at vide, om de satser stort, fordi de har en god hånd eller fordi de bluffer. Det er nogle gange en chance, man må tage. Du kan også vælge at bluffe, hvis du enten har en god hånd eller et godt pokerfjæs. Du skal bare øve dig på at lægge ansigtet i de rigtige folder, så du ikke afslører for meget.

Når man spiller, så er der et par regler og god skik, som man bør følge. For eksempel er det åbenlyst, at man ikke snyder. Man må heller ikke smide sine jetoner ind i puljen, men i stedet skal de stilles ordentligt på bordet foran en. Der skal spilles hurtigt, og man må ikke spilde tiden, ligesom der heller ikke må snakkes om de kort, man har på hånden. Alle kort skal være synlige og må ikke gemmes under bordet – og så skal man selvfølgelig vente på sin tur til at spille.

God fornøjelse!