Caribbean Stud Poker

Før man som spiller får kort, skal man lægge en indsats foran sin plads ved bordet – I Caribbean Stud Poker kaldes det for en ante. Derefter får alle spillere og dealeren fem kort. Alle spillernes kort deales med billedsiden opad og det samme gør 1 af dealerens kort – de sidste 4 deales ud med billedsiden nedad.

Caribbean Stud

Spilleren kigger nu på sine kort og vurderer styrken af dem ift. det ene kort dealeren viser. Vurderer man, at de er gode nok til at spille videre, kan man placere et call bet, som skal have den dobbelt værdi af den ante man har lagt. Hvis man folder, smider man sine kort og ens ante er tabt.

Dealeren vender nu sine sidste 4 kort så alle ved bordet kan se alle dealerens fem kort. Hvis dealeren har en hånd, der har et es og en konge eller højere, siger man, at dealeren har kvalificeret sig (Har du ikke helt styr på pokerhændernes rangorden, så tjek op på dem her). Hvis ikke, har dealeren ikke kvalificeret sig.

Der er 4 mulige udfald af et Caribbean Stud-spil:

  1. Hvis dealeren ikke kvalificerer sig vinder spilleren 1:1 på sit ante bet og spillerens call bet bliver et push (push er et andet ord for uafgjort og betyder, at man får returneret sit bet uden yderligere gevinst).
  2. Hvis dealeren kvalificerer sig og har en bedre hånd end spilleren, er spillerens ante bet og call bet tabt.
  3. Hvis dealeren kvalificerer sig og spilleren har den bedste hånd, vinder spilleren 1:1 på sit ante bet, og spillerens call bet vinder en yderligere gevinst, afhængig af håndstyrken. Se nedenstående tabel.
  4. Hvis dealer og spiller har lige gode hænder, bliver både ante bet og call bet et push.
Spillerens håndUdbetaling
Royal Straight Flush100:1
Straight Flush50:1
Fire ens25:1
Fuldt Hus10:1
Flush7:1
Straight5:1
3 Ens3:1
2 Par2:1
1 Par1:1

Jackpot i Caribbean Stud

Inden kortene deles ud, har man typisk også mulighed for, at satse penge i et jackpot-felt på bordet. Hvis man gør det, vinder man ekstra penge, hvis man har en hånd, der er 3 ens eller bedre – ligegyldigt om man ellers har en bedre hånd end dealeren! Der udbetales efter følgende tabel:

Spillerens håndUdbetaling
Royal Straight FlushJackpot
Straight Flush2500:1
Fire ens250:1
Fuldt Hus100:1
Flush25:1
Straight10:1
3 Ens5:1

Vær opmærksom på, at det ikke er alle casinoer, der giver mulighed for jackpot i Caribbean Stud og selv hvis de gør, er der chance for, at udbetalingen ikke følger ovenstående.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.