I Hjerterfri gælder det om at undgå at få stik, der indeholder hjerter eller den frygtede spar dame. Vinderen af spiller er spilleren med færrest point når en anden spiller når 100 point.
Antal spillere: 4
Tid: 30 min
Kræver et spil kort uden jokere
Kortgivning
Alle spillere får tildelt 13 kort. Inden hver runde starter, skal man bytte tre kort med en anden spiller ved bordet:
– I første runde bytter man tre kort med spilleren til venstre.
– I anden runde bytter man tre kort med spilleren til højre.
– I tredje runde bytter man tre kort med spilleren, der sidder overfor.
– I fjerde runde bytter man ikke nogen kort.
– I femte runde starter man forfra og bytter kort med spileren til venstre og så fremdeles.
Kortene antager værdier som angivet på kortene, hvor esset er højest og 2’ere er lavest.
Spillets gang
Spilleren med klør 2 starter og han SKAL starte med at spille dette kort. De næste spillere skal nu spille et kort i samme kulør hvis de kan. Kun hvis de ikke sidder med et kort i samme kulør som det udspillede, må de spille et kort af en anden kulør. I første runde må man dog ikke spille en hjerter eller spar dame.
Spilleren der spiller det højeste kort i den udspillede kulør får stikket og skal nu spille et nyt kort.
Når en spiller ikke sidder med et kort i den udspillede kulør og vælger at spille en hjerter, siger man, at hjerter er ’åbnet’. Først når hjerter er åbnet må man spille hjerter som første kort. Undtagelsen til denne regel er, hvis man ikke har andet end hjerter tilbage på sin hånd. I den situation må man selvfølgelig godt spille hjerter ud.
Når alle spillere ikke har flere kort på hånden, er runden slut, og der skal tælles point. Alle hjerter i ens stik tæller for 1 point (heraf navnet Hjerterfri) mens spar dame tæller for 13 point. Har en spiller fået både alle hjerter og spar dame, får de tre modstandere 26 point hver. Vinderen er den der har færrest point når en spiller når 100 point.
Når I er færdige med Hjerterfri, så overvej at give gode gamle 500 en chance. Det er en klassiker, der bare aldrig skuffer.
Jeg undrer mig over, at jeg somme tider får 26 point, selvom jeg har samlet alle pointkortene, så det var de andre 3 spollere, der skulle have dem. Har bemærket, at det tilsyneladende kun sker, nåpr jeg ikke også taget spillets sidste stik. Det må da være en fejl
Det samme oplever jeg også. Hvordan får vi det rettet ?
det sker også for mig
Hej Gunnar
Det lyder helt klart som en fejl. Hvor er det, du oplever dette?
Hvis Nymann sidder med spar Dame som eneste spar ved spillets start , hvad gør man da , man skal jo følge farve og hjerter og spar Dame må ikke falde i første udsmid. Mvh Tommy
Hej Tommy
I første runde SKAL man starte med at spille klør to 🙂
hvad betyder altid pas i hjerterfri
Hej Jill
Det ved jeg sørme ikke – hvor er du stødt på det begreb henne?
til jill
har spillet hjeryterfri med meldinger der hedder kuk pip og pas
kuk er ingen hjertere
pip er ingen stik