Fisk er et klassisk børnespil, hvor det gælder det om at samle stik. Et stik består af 4 kort med den samme værdi (eksempelvis 4 4’ere, 4 9’ere osv.). Den spiller med flest stik når spillet er slut, har vundet.
Antal spillere: 2 eller flere
Tid: 10-20 min
Kræver et spil kort uden jokere
Ved spillets start får hver spiller 7 kort. De resterende kort spredes ud over bordet. Den første spiller spørger nu en anden spiller om vedkommende har nogle kort med en bestemt værdi (eksempelvis 4’ere). Har den anden spiller nogle kort med denne værdi, skal disse overdrages til spørgeren. Sidder den anden spiller ikke med sådanne kort, siger han ’Fisk’, hvorefter spørgeren trækker et kort fra bunken. Bemærk, at man kun må spørge om eksempelvis 4’ere, hvis man selv sidder med mindst én 4 på hånden.
Når man har fået samlet et stik, fjernes de 4 kort fra hånden og lægges på bordet ved siden af en selv. Hvis man undervejs i spillet løber tør for kort på hånden, trækkes der blot tre nye fra bunken. Spillet er slut når ingen har flere kort på hånden og der ikke er flere kort i bunken.
Når nu I har fået styr på Fisk og får lyst til et andet godt familiespil, så anbefaler jeg at prøve 500.
Hej
Når en spiller ikke har flere kort på hånden, men modstanderen har flere kort og der er flere kort på bordet. Hvad gør man så ?
Må personen uden kort trække fra bordet, eller er det personen med kort på hånden, der får de sidste stik ?
Hilsen
Søren
Hej Søren
I det tilfælde, må personen trække et kort fra bunken og spille videre.
Hvis der ikke er flere kort på bordet, sidder personen ude resten af spillet.
Jo, men trækker man så tre kort lige efter sin tur, hvoram har lagt sine sidste kort ned. Eller skal modstanderen have son tur først?
Hej Anna
Man trækker dem med det samme 🙂
Hvis man er den første der mister alle sine kort får man så et exstra stik.
Desværre ikke 🙂
Hvis en spiller ikke har fler kort på hånden og der så heller ikke er fler kort i bunken hvad gør man så@?
Hej Mikkel
Så sidder den spiller bare og venter på, at de andre bliver færdige.
Hvad nu hvis man spørger og får kort fra modstander og får kortet og får stik og derved ikke har flere kort på hånden.
Må man så ikke trække fra bunken og spørge igen. (Det har jeg lært)
Vh flemming
Hej Flemming
Hvis en spiller ikke har flere kort på hånden, så trækker den spiller bare et enkelt kort fra bunken og er med igen.
Hvis spilleren får et kort fra modstanden, må spilleren så forsætte med at spørge til der siges fisk?
Nej, det går på tur hver gang 🙂
Hej
Ved f.eks 4 spillere: Når en spiller mister sit sidste kort, og dermed er ude (så der kun er 3 spillere tilbage), hvis tur er det så?
Hvis man spørger en person om et kort (f.eks. 4’ere) og man så for EN 4 så man sidder med to 4’ere på hånden må man så spørge igen eller må man kun spørge igen hvis man får et stik.